
For tiden er der tømmedag hver tirsdag. Det betyder, at du kan sætte dit husholdningsaffald ud i sæk eller container mandag aften. Kragerne hakker hul på sækkene, så jo længere tid affaldet står ude, jo mere svineri får vi i gaden. Husk at lukke posen godt, f.eks. med en snor. Affaldscontainere skal tages ind igen tirsdag efter tømning.
Se også vores Kalender for storskralds- og haveaffaldsdage, eller gå til kommunens side – Nem Affaldsservice.
Gadens to pap-containere er ofte overfyldte. Vi må være superdisciplinerede mht. at folde og bukke pap, så at det ikke flyver ud i hele gaden. Og husk nu: Der må kun lægges pap i pap-containerne, ikke flamingo eller plastic. Og der må kun lægges papir i papir-containerne, ikke pap eller noget som helst andet. Få mere at vide om affald på kommunens hjemmeside.
Haveaffald skal lægges frem i bundter eller i komposterbare poser. Du kan købe poserne hos Meny på Øster Fælled Torv og i Øbro Trælast i Randersgade – og mange andre steder.
Nærmeste genbrugsplads er på Borgervænget. Se her for åbningstider.